mandag den 8. februar 2016

Ejendomsmægler fra Aarhus snød foran i køen: Købte selv sommerhus

Ejendomsmægler fra Aarhus snød foran i køen: Købte selv sommerhus

En kunde ville købe et sommerhus af ejendomsmægler Jesper Bjerg fra Danbolig i Beder. Men mægleren købte selv huset for billigere penge. Det har udløst en bøde på 45.000 kroner.

En kunde bød 885.000 kroner for et sommerhus, som ejendomsmægler Jesper Bjerg, indehaver af Danbolig i Beder, havde til salg. Men ejedomsmægleren overhalede kunden inden om - og købte selv sommerhuset for 800.000 kroner. Den finte har udløst en bøde til mægleren på 45.000 kroner fra Disciplinærudvalget for Ejedomsmæglere.
Det skriver Ekstra Bladet.
Stiften.dk har talt med ejendomsmægler Jesper Bjerg. Han siger, at han ikke har noget tilføje sagen men henviser til Danboligs hovedkontor. Danboligs chef, adm. direktør Per Bie, siger til Stiften.dk, at ejendomsmæglerkæden tager sagen meget alvorligt, og at Beder-ejendomsmægleren betaler bøden - og tager den til efterretning.
»Når vi får en sag i disciplinærudvalget, tager vi sagen meget alvorligt. Vi er rigtig  kede af, at en kunde har haft en dårlig oplevelse hos os. Enhver kunde skal gerne have armene oppe i vejret, efter mødet med os og være yderst tilfredse med vores service,« siger Per Bie.
Ifølge Ekstra Bladet bød en kunde 885.000 kroner for sommerhuset. Kunden fik adslag på at købe, men undrede sig, da han erfarede, at ejendomsmægleren i Beder selv havde erhvervet sig sommerhuset for 800.000 kroner.
Sælgeren af sommerhuset fik besked om det højere tilbud - men for sent i følge afgørelsen fra Disciplinærudvalget for Ejendomsmæglere. Sælgeren stillede sig til tåls med, at han ville opnå nogenlunde samme pris, fordi ejendomsmægleren ikke skulle have sit salær, hvis han selv købte sommerhuset.
Den interesserede køber indgav til gengæld sagen for disciplinærudvalget, som har afgjort, at Jesper Bjerg forbrød sig på reglerne om selvindtræde. Det vil sige, at ejendomsmægleren satte sig selv ind som mellemmand. Risikoen er her rent juridisk, at mellemmanden - i det her tilfælde ejendomsmægleren - ikke varetager sælger eller købers interesse ordentligt.
Det mente Disciplinærudvalget for Ejendomsmæglere ikke var tilfædlet. Derfor Har ejeomsmægleren fået en bøde på 45.000 kroner.
Kilde: http://stiften.dk/aarhus/ejendomsmaegler-snoed-foran-i-koeen-koebte-selv-sommerhus
Undgå ejendomsmægler med dårlig moral. Brug Nem Ejendomsmægler Aarhus