onsdag den 15. februar 2017

Billig boligadvokat København

Stor forskel på boligadvokaters salær 


I Danmark er der stor forskel på advokaters salær. Timepriserne ligger et sted mellem 1.000 kr. og 2.500 kr. afhængig af speciale, landsdel og firma. Dog kan der overraskende også være stor ...

 

I Danmark er der stor forskel på advokaters salær. Timepriserne ligger et sted mellem 1.000 kr. og 2.500 kr. afhængig af speciale, landsdel og firma. Dog kan der overraskende også være stor forskel på mere eller mindre direkte sammenlignelige ydelser såsom testamenter, ægtepagter og skøder.
Specialistportalen Agera.dk, der har som formål at gøre markedet for advokater og revisorer mere gennemskueligt, har lavet en undersøgelse om, hvad boligadvokater typisk tager for skødeskrivning.
Samme ydelse kan koste 10 gange mere
Undersøgelsens billigste boligadvokat tager 1.000 kr. for at skrive og tinglyse et skøde, hvorimod den dyreste tager 10.000 kr. For at sikre et bedre sammenligningsgrundlag, har Agera udelukkende kigget på skødeskrivning og tinglysning. De oplyste priser indeholder således ikke eksempelvis individuel køberrådgivning - ligeledes er tinglysningsafgift til staten udeladt.
Forskellene var langt større end medstifter Martin Hegelund havde forudsagt.
”Vi var godt klar over, at der var stor prisforskel - især når de traditionelle, større advokathuse bliver presset af internetbaserede advokathuse, men at den var så stor, kom bag på mig”, siger Martin Hegelund, der er medstifter af agera.dk.
De fleste boligadvokater tager 6-7.000 kr. for skødeskrivning - 23% pct. af undersøgelsens advokatfirmaer befinder sig i dette interval. 19% af advokaterne tager mellem 2-3.000 kr.
Samme produkt - men vidt forskellige priser
Skødet er en ejendomshandels vigtigste dokument - det fortæller hvem sælger og køber er og på hvilke betingelser, ejendommen er handlet. Dog er det en rimeligt standardiseret og formaliseret proces, og derfor kan nogle advokatfirmaer gøre det billigere.
”I bund og grund er forskellen til at overse. Så længe du vælger en advokat der er professionelt ansvarsforsikret, bør der ikke være problemer. Der hvor de billige skødeskrivere ofte får svært ved at konkurrere, det er på den egentlige køberrådgivning, hvor du er godt stillet med en klassisk boligadvokat”, udtaler Martin Hegelund.
Boligadvokat København og Nordsjælland dyrest
Kigger man på priserne rundt om i landet er det tydeligt, at det ikke kun er mellem de enkelte advokatfirmaer der er stor prisforskel - også de forskellige landsdele har vidt forskellige gennemsnitspriser, hvor Nordsjælland tager føringen på de dyreste advokatsalærer.
1. Nordsjælland: 6.167
2. Nordjylland: 5.667
3. Sønderjylland: 5.620
4. København: 5.428
5. Sydsjælland: 5.400
6. Vestjylland: 5.319
7. Vest- og Midtsjælland: 5.056
8. Fyn: 4.595
9. Østjylland: 4.545
Agera kunne ikke indsamle nok data fra Bornholm til at kunne offentliggøre data.
Gode råd når du vælger boligadvokat
Martin Hegelund giver 3 gode råd, når du skal købe bolig med hjælp fra en advokat:
1. Husk advokatforbeholdet
Hvis du får indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen, kan du uden videre forpligtelser trække dit købstilbud tilbage indenfor en aftalt frist, hvis boligadvokaten spotter nogle juridisk uholdbare forhold.
2. Vælg en ansvarsforsikret advokat
Hvis du vælger en boligadvokat fra et advokatfirma er advokaten forsikret, men se dig for, hvis det ikke er et godkendt advokatfirma, der skriver dit skøde - der er ansvarsforsikring nemlig ikke obligatorisk.
3. Prisen er ikke afgørende
Orienter dig i markedet, inden du vælger boligadvokat. Der er mange penge at spare, men prisen er ikke alt. Det er en stor økonomisk følelsesmæssig beslutning at investere i bolig, så vælg en boligadvokat du har tillid til og hvor der er god kemi.